ONLY / BESTSELLER
Ericka Jane x ONLY - Digital Fashion Week
- Rolle
- Chef for videoproduktion, ONLY. Koncept, planlægning, optagelser og postproduktion
- Med
- Ericka Jane, sanger
- Opdragsgiver
- ONLY / BESTSELLER
- Sted
- Fjellebro Gods, Fyn
Modetøj skydes forskudt af årstiden: sommerkollektionen filmes om vinteren og vinterkollektionen om sommeren, og derfor rejser man. I mine år hos Bestseller havde jeg over 100 rejsedage om året.
I januar 2021 kom den anden corona-nedlukning, og rejserne stoppede fra den ene dag til den anden. Copenhagen Fashion Week aflyste det fysiske program, og vi besluttede at lave ONLYs eget digitale take på en fashion week. Der var ni dage til at konceptualisere, planlægge, filme og klippe det.
Idéen blev en musikvideo: sangeren Ericka Jane synger os igennem kollektionen i ét ubrudt forløb, mens modellerne danser sig gennem rummene og skifter tøj fra rum til rum. Location blev Fjellebro Gods på Fyn.
Januar er grå, og godset skulle lyses op af sine egne vinduer. Derfor kunne vi ikke optage synkront med sangen: vi fulgte solens bane rundt om bygningen og skød forskudt, rum for rum, der hvor lyset stod ind. Det sammenhængende one take blev bygget i planlægningen, ikke reddet i klippen.
Alt fra første idé til færdig postproduktion blev nået på de ni dage.
Stills